Bestyrelsesreferater

s5 logo

  • Registrer

Årsberetning 2014/2015 for Svendborg Basketball Club

Den forgangne sæson har været en rigtig god sæson – sportsligt såvel som klubmæssigt.
Det arbejde, der blev sat i gang sidste sæson med lønnet træner som tovholder har båret frugt.
2. div. H vandt deres række efter finalerunde mod Falcon med Jens Laulund på holdet og den
samme gruppe har deltaget i pokalturneringen for U22 H hvor de gik hele vejen til finalen.
Den blev spillet i Solrød Idrætscenter, den 10/1- 2015 – finalemodstanderen var Wolfpack.
Vi vandt pokalen efter en meget spændende og velspillet kamp og der blev efterfølgende rig
mulighed for at fejre det, idet Storebæltsbroen blev lukket på grund af stormvejr. De fleste af
os var først hjemme tidligt søndag morgen – en weekend vi ikke glemmer lige med det samme.
Titlen gjorde at U22 var nomineret til Årets Talentpris 2014 – den vandt de tirsdag aften, hvor
den årlige Sportsfest løb af stablen i Rottefælden.
Da den nye skolereform trådte i kraft sidste år var vi lidt spændte på, hvad det ville komme til
at betyde for vores klub. Da medlemstallet for 2014 skulle gøres op viste det sig at vi havde en
lille fremgang og endte på 228 medlemmer. Det er vi selvfølgelig meget glade for men det har
desværre vist sig, at vi er endnu flere. Desværre fordi ikke alle har formået at melde sig ind og det
er jo rigtig ærgeligt når vi nu er en klub, der ”lever” af vores kontingentkroner. Vores målsætning
har igennem længere tid været at nå op over de 250 medlemmer – det mål er vi nød til at være
fælles om så vi håber at alle, der ønsker at spille basketball i Svendborg Basketball Club kan se
nødvendigheden af at blive meldt ind ! Konsekvenserne ved ikke at tilmelde sig er udelukkelse fra
træning og kamp og netop fastholdelse og rekruttering af nye medlemmer bliver et af vores fokus-
punkter i den kommende sæson.
Vi var lidt skeptiske da vi annoncerede vores skoleturnering. Det viste sig dog at blive gjort til skam-
me. Godt nok kunne vi godt ønske os flere tilmeldte skoleklasser men de, der var der havde en rig-
tig god oplevelse og vi er klar igen.
Årets Shooting Camp havde det laveste deltagerantal i mange år. Campen var til gengæld den mest
rolige og hyggelige og vi havde god hjælp af vores mange frivillige, der altid er klar til at stille op når
vi ”kalder”.
Vores frivillige er de bedste, der findes – tjenestvillige og dejlige mennesker som vi heldigvis har mange
af og der skal lyde en stor tak til alle. Tak til Annette Iglemose for din indsats med at holde styr på dem – det kan godt være lidt af et arbejde og nogen gange med lidt kort varsel…..
Når vi er ved de frivillige så blev ”Årets SBBCér 2015” Lærke Thomsen. Lærke spiller på U16 D og hjælper med at træne vores Nanohold.
Hvad skal fremtiden bringe?
Vi har indgået et samarbejde med Rantzausminde Efterskole, der som noget nyt har fået basketball på programmet under ledelse af Birk Koldegård (tidligere spiller) og Antonio Porta. De skal træne sammen med vores U16 og U17 hold og det bliver spændende at følge med på sidelinjen.
Vi har i flere år kæmpet for at kunne spille med i 1 div. for herrer og har stillet forslag om det på basket-rigsdagen dog uden held.
Nu har vi så alligevel fået en mulighed – hvis vi oprettede en ny klub!.
Bestyrelsen har besluttet at gå all in for sagen og derfor så ”SBBC 2015” dagens lys, den 1/7-2015.
Den nye klub er godkendt og vi har dermed et hold med i 1. division i den kommende sæson. Der er
således rig mulighed for vores unge talenter at få prøvet deres evner af.
Så nu er det ikke kun Svendborg Rabbits der kan byde på topbasketball det kan vi også…..
På generalforsamlingen i dag skal vi desværre sig farvel til Jacob Horstmann, der er på valg og ikke øn-
sker at genopstille. Det er vi meget kede af idet Jacob har været med i mange år og således været med
til at sætte sit præg på klubben. Han forsvinder dog ikke helt ud af billedet idet han stadig vil være meg-
et synlig i Rabbits regi. Stor tak til Jacob for lang og tro ”tjeneste”.
Der skal også lyde en tak til bestyrelsen for godt samarbejde i den forgangne sæson.
Med disse ord indstilles årsberetningen til generalforsamlingens godkendelse.

Svendborg, den 21/8-2015

Karin Olsen
Formand
Svendborg Basketball Club

Tilbud fra Svendborg Kommune

svendborgkom logo

Fritidspas

En mulighed for børn og unge i Svendborg Kommune

LINK HER

Sydfyns Elforsyning

sef logo

Støt din forening eller klub med SupportEnergi igennem Sydfyns Elforsyning

På én aften - under SEF-basket kampen den 21. januar – fik Svendborg Basketball Club glæde af 65 personers støtte via el og naturgasregningen.
I løbet af 2015 og årene fremad, vil det årlig give klubben en samlet udbetaling på ca. 6.500 kr.

Skulle du få lyst til at vide mere om tilbuddet, så følg nedenstående link

SEF.dk